Figur 1: Et udvalg af jordskredstyper efter Varnes’(1958) klassifikationssystem: A: Jord-fald, B: Roterende jordskred, C, D og E: Overfladiske jordskred. Figur modificeret efter [Selby,1993].

Figur 1A viser et jord-fald (engelsk: soilfall), hvor jorden ikke skrider, men falder. Først de efterfølgende (figur 1B, 1C, 1D, 1E) betegnes som egentlige skred [Varnes, 1958].  

De to skredtyper roterende jordskred (engelsk: rotational slides/slumps) (figur 1B) og overfladiske jordskred (engelsk: translational slides) (figur 1C, 1D, 1E) adskiller sig fra hinanden ved at have forskellige skredplan, dybde og optræde under forskellige vejrmæssige forhold. Overfladiske jordskred er ofte kun få meter dybe, og skredplanet findes ofte i overgangen mellem jord og klippe, hvilket gør, at det tilnærmelsesvis er lineært (figur 1C, 1D, 1E), [Varnes, 1958], [Selby, 1993]. Derudover sker overfladiske jordskred ofte i forbindelse med langvarige eller kraftige nedbørshændelser. Roterende jordskred kan have mange forskellige dybder, og skredplanet udgør en buet form, således at skredmaterialet roterer, når skredet sker (figur 1B) [Varnes, 1958], [Selby, 1993]. Derudover optræder roterende jordskred ikke nødvendigvis i forbindelse med nedbørshændelser [Selby,1993].

Indenfor hovedtypen overfladiske jordskred findes yderligere variationer. Det skredne materiale kan være mere eller mindre sønderdelt og kan være skredet kortere eller længere nedad fjeldsiden, som funktion af hældningen på skrænten og jordens vandindhold i forbindelse med skredhændelsen (figur 1C,1D, 1E) [Varnes, 1958], [Selby, 1993].

Jordskred på Færøerne
Især overfladiske jordskred er meget udbredt på Færøerne, og er den type jordskred, der arbejdes med i dette forskningsprojekt.

At det især er overfladiske jordskred, som findes på Færøerne skyldes i høj grad, at jordbunden generelt har en tykkelse på blot få meter ned til den underliggende klippe. Når jordskredet sker, flytter den overliggende jord sig i forhold til klippen. Det er altså selve jordbunden, som udgør det skridende materiale, mens overgangen mellem jord og klippe i mange tilfælde fungerer som skredplanet, hvor jorden flytter sig i forhold til klippen. At et skredplan er sket i overgangen mellem jord og klippe kan ses ved, at klippen ved mange jordskred på Færøerne er blotlagt i arret efter skredet (figur 2).

Figur 2: Ar efter et overfladisk jordskred på Færøerne.De røde pile markerer den blotlagte underliggende klippe.

Der ses en stor størrelsesvariation i de overfladiske jordskred på Færøerne. De mindste ar efter skred måler således ganske få meter i bredde og længde, mens det største opmålte skredar er 62 meter bredt og 87 meter langt. Det er beregnet, at der ved sidstnævnte jordskred, som skete i Ljósádalur på Eysturoy i 1990, er blevet flyttet over 14.000 m³ materiale, eller hvad der kan være i mere end 200 store skibscontainere.
  
Der er også stor variation i ødelæggelsen af det materiale som skrider, samt hvor langt materialet transporteres. Ved nogle jordskred flytter jorden sig kun nogle få meter, og det skredne materiale er næsten intakt (figur 3A). I andre tilfælde flytter jorden sig væsentligt længere. Et eksempel på dette kan ses i figur 3C, hvor materialet fra et jordskred er skredet meget længere end selve skredarret. Til trods for den massive flytning af materiale, som i mange jordskred transporteres længere end skredarret, kan i det dannede skredar ses tilbageblevne intakte stykker af den oprindelige jordbund og vegetation (figur 3B).

Mange jordskred ses som kombinationer af de ovennævnte eksempler. Øverst i et skredar kan f.eks. findes intakte stykker tilbageblevet materiale, mens der længere nede i skredarret og endnu længere ned i terrænet kan findes skred-materiale, som er langt mere sønderdelt. 

Figur 3: Forskellige overfladiske jordskred på Færøerne.A: Jordskred hvor materialet kun har flyttet sig få meter og er næsten intakt. B: Jordskred hvor der i skredarret ses tilbageblevne intakte stykker af jordbund og vegetation. C: Jordskred hvor det skredne materiale har flyttet sig langt udover selve skredarret.


Faktorer som bestemmer risikoen for jordskred
En lang række faktorer kan have indflydelse på, hvor i landskabet, samt hvornår der sker et jordskred. Disse faktorer kan inddeles i to kategorier [Wu & Sidle, 1995], [Dai et al., 2002]:

Pseudo-statiske faktorer, som i høj grad bestemmer, hvor i landskabet der sker et jordskred. Disse kan bl.a. være egenskaber i den underliggende klippe eller i jorden, skrænthældning, orienteringen af skrænten i forhold til verdenshjørnerne, højde over havet, tykkelsen af det jordlag som kan indgå i jordskredet og vegetationen på den pågældende skrænt.  
Udløsende faktorer, som i høj grad bestemmer, hvornår der sker et jordskred. Disse kan bl.a. være nedbør, smeltevand og jordskælv.  

Hvilke pseudo-statiske faktorer der er vigtige i det færøske landskab er ikke endeligt undersøgt, men foreløbige forskningsresultater har vist, at parametre som skrænthældning, egenskaber i jorden og vegetationen på den pågældende skrænt er bestemmende for, hvor i landskabet der sker et jordskred [Dahl, 2007].  

De udløsende faktorer for jordskred på Færøerne er især nedbør og muligvis også smeltevand. Begge disse faktorer øger vandindholdet i jorden på den pågældende skrænt. Det øgede vandindhold og især vandmætning nedsætter jordens sammenhængskraft betydeligt og øger dermed risikoen for, at jorden kan skride.


Litteratur
Dahl M-P J, (2007)
“Jordskred på Færøerne – en analyse af udløsende faktorer”
Speciale, Roskilde Universitet, Danmark

Dai FC, LeeCF, Ngai YY, (2002)
“Landslide risk assessment and management: an overview”
Engineering Geology, 64:65-87

Selby MJ, (1993)
“Hillslope Materials and Processes”
Oxford University Press, 2ndedition

Varnes DJ, (1958)
”Landslide types and processes”
Highway Research Board, Special Report(Washington DC), 29: 20-47

Wu W, Sidle RC, (1995)
“A distributed slope stability model for steep forested basins”
Water Resources Research, 31: 2097-2110